Velsmagende mad til møder, fester & events
Mad er den bedste kilde til energi og godt humør. Begge dele skal der til, når man skal være effektiv til et møde eller hygge sig til en festlig komsammen. Og hvorfor ikke samtidig forkæle dine medarbejdere eller gæster med et lækkert måltid, der giver alle en skøn smagsoplevelse? Hos Smageriet leverer vi appetitlige smagsoplevelser lige til døren. Maden er enten anrettet på hvide porcelænsfade eller i små skåle, så de er lige til at sætte frem på bordet.
Vil du sikre mætte maver, er vores buffeter eller menuer et godt valg. Her kan du tage det nemme valg med vores faste menuer eller selv vælge de retter, du synes, der lyder tiltalende. Du kan også vælge vores portionsanrettede hapsere, der er perfekte til den lille sult eller som et måltid, der skal være nemt at spise og servere. Til jubilæer eller arrangementer hvor gæsterne mingler, er vores receptionsmenu et oplagt valg.